
ER DU OKAY? – December er ikke tryg for alle
For nogle kvinder og børn betyder højtiden mere konflikt – og færre veje til hjælp.

For nogle kvinder og børn betyder højtiden mere konflikt – og færre veje til hjælp.
Fysisk vold er den type vold, der er nemmest at se, da den ofte efterlader synlige skader på din krop.
Fysisk vold dækker over slag og spark, riv, kvælning, at blive rusket i, at blive skubbet/kastet fx mod en væg og andet, der kan gøre fysisk skade på kroppen.
Her kan der også være tale om angreb med kniv, pistol eller andre våben og genstande.
Psykisk vold er den mest udbredte form for vold i Danmark, og hvert år bliver over 70.000 kvinder udsat for psykisk vold af deres partnere.
Det er en type af vold, der ikke giver blå mærker, men som dækker over besidderisk adfærd, kontrol og manipulation, trusler, nedgørende adfærd og meget andet.
Kendetegn kan bl.a. være, hvis din partner:
Økonomisk vold sker ofte i kombination med psykisk og fysisk vold.
Det er, hvis du bliver udnyttet økonomisk eller får frataget din økonomiske frihed, så du ikke længere kan styre din egen økonomi.
Uden adgang til din økonomi, er du frataget mange muligheder. Partnervold og social kontrol handler ofte om at have magten, og her kan den økonomiske magt spille en stor rolle.
Økonomisk vold kan bl.a. være, hvis du:
Seksualiseret vold dækker over flere forskellige uønskede, seksuelle og seksualiserende handlinger. Det er, når en person direkte eller indirekte tvinger en anden til seksuelle handlinger, eller udsætter en for seksualiseret adfærd og sprog.
Seksuel vold kan bl.a. være, at:
Materiel vold er en type af vold, der ikke fysisk går ud over dig. I stedet går det ud over dine personlige ejendele, og kan fx være ved, at en anden bevidst skader eller ødelægger nogle af dine ting, dit tøj, eller andre ting.
Det kan også være ved, at du bliver nægtet adgang til dine ting.
Stalking er en systematisk række af kontaktforsøg og adfærd, der er uønsket og vedvarende, og som opleves grænseoverskridende og intimiderende.
Eksempler på stalking kan være telefonopkald, mails og beskeder, hærværk og trusler, uønskede gaver, overvågning og digital stalking på sociale medier.
Den 1. januar 2022 trådte en ny lov i kraft, der gjorde stalking strafbart. Den nye overtrædelsestype er en underkategori af psykisk vold.
I løbet af 2022 blev der indgivet 1.714 anmeldelser af stalking.