Hvad er seksuel vold?

Seksuel vold er en alvorlig form for overgreb, hvor magt og kontrol erstatter frivillighed og samtykke. Læs mere om seksuel vold her.

Seksuel vold dækker over handlinger, hvor en person tvinger, presser eller manipulerer en anden til seksuelle handlinger, eller udsætter vedkommende for uønsket seksualiseret adfærd og sprog. Det handler om magt, kontrol og overgreb.

Seksuel vold kan bl.a. være, at:

  • Du bliver tvunget til sex
  • Du bliver kaldt nedværdigende og seksualiserende ord
  • Du bliver rørt uønsket
  • Du bliver presset til at sende intime billeder eller videoer af dig selv
  • Du bliver filmet eller får taget billeder, uden samtykke, i en seksuel situation
  • Du får delt dine intime billeder uden samtykke
  • Du bliver udnyttet seksuelt, mens du er fuld/påvirket
  • Du siger ja til seksuelt samvær, for at undgå dårlig stemning eller vold
  • Du siger fra under sex, men der bliver ikke lyttet

Seksuel vold underminerer din ret til at bestemme over din egen krop og dine grænser. Det kan efterlade dybe spor, som skyld, skam, lavt selvværd, overgrebstraumer og angst.

Er du udsat for seksuel vold?

Er du udsat for seksuel vold eller andre former for vold i nære relationer, og har du brug for et sikkert sted at være? Så ring til os på 88 44 20 00, hvor vi vil hjælpe dig videre.

Du kan også klikke her, hvis du vil læse mere om vores arbejde og krisecenter.

Kender du en, der er udsat for vold? – så læs mere om, hvad du som pårørende kan gøre her.

Læs mere om andre former for vold her.