Har du brug for en plads på vores krisecenter?
Har du brug for en plads på vores krisecenter?
Er du i akut krise på grund af vold, trusler om vold eller tilsvarende, der gør, at du ikke kan opholde dig derhjemme? Ring til vores døgnbemandede vagttelefon: 88442000
Er du eller en du kender udsat for vold?
LivaPeople driver det døgnbemandede kvindekrisecenter, LivaShelter, med afdelinger i København og Aarhus, som henvender sig til dig, der er udsat for alle typer af vold. Har du børn, kan de også bo på afdelingen i København.
Volden kan både være fysisk, psykisk, seksuel, digital, materiel, økonomisk, eller have karakter af æresrelaterede konflikter i familien.
Under dit ophold tilbyder vi socialfaglig rådgivning og psykologsamtaler med henblik på at støtte dig i at komme ud af volden. Vi tilbyder desuden professionel uddannelses- og beskæftigelsesvejledning og mulighed for kreative aktiviteter i vores designværksted, LivaCreation.
Er du i tvivl, om du er udsat for vold, eller har du brug for rådgivning, så ring til os på tlf. 88 44 20 00.
Kontakt LivaShelter
LivaShelter København: 88 44 20 00
LivaShelter Aarhus: 31 67 45 27
Mail: livashelter@livapeople.dk
Når du ankommer til LivaShelter, får du tildelt en kontaktperson, som følger dig under hele dit ophold. Sammen udvikler I en opholdsplan, som indeholder de tilbud, der bedst hjælper dig videre.
LIVASHELTER er fordelt på to afdelinger:
LIVASHELTER, København
Plads til 22 kvinder og deres børn
Kæledyr må ikke medtages
LIVASHELTER, Aarhus
Plads til 10 kvinder
Målrettet kvinder med behov for socialfaglige og
beskæftigelsesfremmende indsatser
Kæledyr må ikke medtages