Fonden LivaPeople byder velkommen til ny direktør

Vi er glade for at kunne meddele, at Charles Thomassen tiltræder som ny direktør for Fonden LivaPeople fra 1. januar 2025.

Charles Thomassen har allerede et solidt kendskab til LivaPeople, da han tidligere har været både konstitueret national chef samt økonomi- og administrationschef i organisationen. Hans erfaring og dybe forståelse for vores mission gør ham til det oplagte valg til at lede LivaPeople ind i en ny fase.

Bestyrelsesforperson Joan Münch udtaler:
“Charles Thomassen har med sin indsigt og lederskab vist et stærkt engagement i LivaPeoples kerneopgave. Vi ser frem til hans fortsatte bidrag i rollen som direktør.”

Charles Thomassen deler sin begejstring:
“Det er en ære at få lov at fortsætte arbejdet med LivaPeoples vigtige mission om at bringe håb og yde omsorg for mennesker i udsatte situationer – uanset identitet, alder, køn, nationalitet og baggrund. Jeg ser frem til at arbejde tæt sammen med medarbejdere, samarbejdspartnere og interessenter for at styrke og udvikle vores indsats.”

Vi ser frem til det næste kapitel under Charles’ ledelse og fortsætter med at gøre en forskel for voldsramte kvinder og deres børn i Danmark. ❤️