Hvordan er man til stede med et alvorligt budskab – midt i en fest?

Fonden LivaPeople deltog ved Kapsejladsen i Aarhus for at gøre hjælpen synlig dér, hvor livet leves

Fredag d. 24. april 2026 var op mod 30.000 unge samlet i Uniparken ved Aarhus Universitet til Kapsejladsen – en dag fyldt med sol, fællesskab og fest. Midt i det hele var Fonden LivaPeople og LivaShelter Aarhus også til stede. Ikke for at overdøve festen, men for at være synlige.

For selv i fællesskaber, hvor stemningen er let og livsglæden fylder, er vold i nære relationer en realitet for nogle. Også blandt unge kvinder og studerende. Og alt for mange ved stadig ikke hvor de kan få hjælp eller at eksempelvis psykisk vold og digital vold også er vold.

 

Forebyggelse sker dér, hvor mennesker mødes

Kapsejladsen har siden 1991 udviklet sig til et af Nordeuropas største events af sin slags. Det er et sted, hvor relationer opstår, fællesskaber formes – og hvor mange unge er samlet på én gang.

Netop derfor giver det mening at være til stede her. For forebyggelse sker ikke kun på kontorer og i mødelokaler. Den sker dér, hvor mennesker mødes, og hvor livet leves.

Ved at være fysisk til stede i øjenhøjde med de unge skaber vi mulighed for:

  • at gøre hjælpen synlig
  • at starte samtaler
  • at nedbryde barrierer for at række ud

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Synlighed er en forudsætning for at søge hjælp

Til Kapsejladsen havde vi et enkelt budskab med på muleposerne: Kvindeliv uden vold

Et budskab, der både peger på noget konkret – vores krisecenter LivaShelter i Aarhus, man kan kontakte – og på noget større: et fælles ansvar for at forebygge vold i nære relationer.

Vi mødte stor nysgerrighed og anerkendelse fra de unge:

“Hvem er I – og hvorfor er I her?”
“Krisecentre gør et vigtigt stykke arbejde.”

For mange starter det med noget helt grundlæggende: At vide, at hjælpen findes.

Derfor er synlighed afgørende:

  • Synlighed skaber kendskab
  • Kendskab gør det lettere at række ud

 

En åben dør – midt i festen

Vores tilgang var enkel: Ikke lange forklaringer og ingen løftede pegefingre. Men nærvær, samtaler og en åben dør. Samtidig havde vi muleposer med chips og vand, som mange tog med videre til festen. Et lille greb, der gjorde det lettere at starte en samtale – og som bar budskabet videre ud i mængden.

På den måde blev vores tilstedeværelse en naturlig del af dagen, uden at tage noget fra den.

 

Spørgsmålet er ikke om – men hvordan

Er det relevant at være til stede med et alvorligt budskab i en festlig ramme?

Vores svar er ja.

For hvis vi vil forebygge vold i nære relationer, kræver det, at vi er til stede dér, hvor mennesker er – også når livet leves let.

 

Tilstedeværelse er ikke bare kommunikation. Det er en forudsætning for forebyggelse og for reel forandring.

Spørgsmålet er derfor ikke, om vi skal være til stede.

Spørgsmålet er, om vi prioriterer det højt nok.