Hvad er digital vold?

Digital vold er en voksende, men stadig underbelyst form for vold, der udspiller sig gennem telefoner, sociale medier og andre digitale platforme. Bliv klogere på digital vold her.

Digital vold er en form for vold, hvor den voldsudøvende bruger digitale platforme, som sociale medier, sms, e-mail eller apps, til at kontrollere, intimidere eller krænke en anden person.

Eksempler på digital vold

  • Overvågning af din telefon, dine sociale mediekontoer eller din lokation uden samtykke.
  • Gentagne uønskede beskeder, opkald eller mails, som skaber frygt eller kontrol.
  • Deling eller trussel om at dele intime billeder eller videoer uden din tilladelse.
  • Hacking, identitetstyveri eller adgang til dine digitale enheder for at kontrollere dig.
  • Brug af sociale medier til at ydmyge dig, sprede rygter, isolere dig eller presse dig.

83 pct. af danske krisecentre oplever, at digitale teknologier bruges til kontrol og chikane, siger tal fra VIVE. Derudover er det begrænset med danske tal, der beskriver omfanget af digital vold præcist.

Ifølge global forskning har mellem 16-58 % af kvinder oplevet teknologi-faciliteret vold, altså digital vold eller chikane via digitale medier. Selvom konkrete tal for Danmark er færre, peger forskningen på, at digital vold også herhjemme er et voksende problem.

Er du udsat for materiel vold?

Er du udsat for digital vold eller andre former for vold i nære relationer, og har du brug for et sikkert sted at være? Så ring til os på 88 44 20 00, hvor vi vil hjælpe dig videre.

Du kan også klikke her, hvis du vil læse mere om vores arbejde og krisecenter.

Kender du en, der er udsat for vold? – så læs mere om, hvad du som pårørende kan gøre her.

Læs mere om andre former for vold her.