Hvad er fysisk vold?

Fysisk vold er den type vold, der er nemmest at se, da den ofte efterlader synlige skader på din krop. Det kan være slag, spark, kvælning, skub, rusk eller at blive skubbet/kastet mod en væg eller genstande. Også vold begået med kniv, pistol eller andre genstande hører under fysisk vold.

Hvem rammes?

Fysisk vold kan forekomme i alle typer relationer, for eksempel mellem partnere, familiemedlemmer, venner, kolleger eller helt fremmede.

I 2021 blev ca. 24.000 kvinder udsat for fysisk partner vold i Danmark. Det svarer til ca. 1% af alle kvinder i Danmark. Blandt mændene er det ca. 20.000 (0,8%), der i 2021 blev udsat for fysisk vold af en tidligere eller nuværende partner.

I alt blev 118.000 kvinder og 83.000 mænd udsat for fysisk eller psykisk partnervold i 2021.

Fysisk vold kan give skader som blå mærker, brud og indre skader, men ofte er de psykiske følger lige så alvorlige: angst, utryghed, lavt selvværd og symptomer på traumer eller PTSD. Volden kan også føre til isolation, brudte relationer og problemer i arbejdslivet.

Tegn på, at en i din omgangskreds er udsat for fysisk vold, kan være:

  • Hyppige eller uforklarlige skader
  • Undskyldninger, der ikke stemmer overens med skadernes omfang
  • Frygtpræget adfærd over for en partner eller anden person
  • Tilbagetrækning fra sociale fællesskaber

Er du udsat for vold?

Er du udsat for vold i nære relationer, og har du brug for et sikkert sted at være, så ring til os på 88 44 20 00, hvor vi vil hjælpe dig videre.

Du kan også klikke her, hvis du vil læse mere om vores arbejde og krisecenter.

Kender du en, der er udsat for vold? – så læs mere om, hvad du som pårørende kan gøre her.

Læs mere om andre former for vold her.